ALT MUSIK ER TILGÆNGELIGT HER:




UDKOMMER I 2020 – ALBUM

Under One Roof 


I 2020 udkommer Helene Baks nye plade Under One Roof. Et album der tør tage os med helt tæt på livet. Tæt på de store og små historier og dem vi glemmer, at vi skal snakke om.

Med albummet hun har taget det bedste fra jazzens verden og bragt det med ind singer–songwritertraditionens meget historiebårne sangskrivning. Mens blikket ser fremad, dykker sangene ned i minderne.
Derfor vil du denne aften ikke alene få fortalt historier, der er vedkommende og vigtige.



2018 – ALBUM

On The Flipside



’On The Flipside’ er titlen på en ny EP med de to sangerinder, sangskrivere og musikere Kirstine Birk & Helene Bak. En samling af fem smukke, nyskrevne sange, hvor udtrykket fremstår både intimt og dragende stort.

Der trækkes tråde til den fortællende songwriter genre, med produktioner, der dels er skåret helt ind til kernen, med Helene Baks skrøbelige og ærlige pianospil og dels er svøbt i drømmende synthesizers og strygere, båret frem af markante beats.

‘On The Flipside’ kredser om livet, som det ser ud, når man kommer lidt ind under overfladen. Sangene rummer både blød melankoli og ærlig styrke. Teksterne cirkler om de historier de stille eksistenser rummer, om at prøve at trænge igennem til en ven, om at være fastfrosset i månelyset og om hvordan dage, kan have mistet deres farve.



2017 – EP

Still There Is Me


EP’en rummer 5 sange om livet og de forhindringer, vi alle støder ind i, når vi efter bedste evne forsøger at leve det.

Stilmæssigt har Helene siden debuten flyttet sig mere i retning af folk/country/americana, som hun også snusede til på debuten. Alle sange er håndspillede og der er i indspilningsfasen lagt vægt på et live set-up og det umiddelbare og ærlige udtryk.



2015 – ALBUM

Oh So Quiet


Sange fra en (særligt) sensitiv sangerinde. Gennem de senere år har der været en del fokus på det at være ”særligt sensitiv”. For nogle kan det kan være en belastning at have et følsomt sind. For andre betyder det muligheden for at mærke sine egne og andres følelser og give sig selv plads til at lade kreativiteten strømme. Det er egenskaber man kan drage fordel af som sangskriver, og det kan den albumdebuterende sangerinde, sangskriver og pianist, Helene Bak, skrive under på.

De 12 jazzede pop-perler på debutalbummet er fulde af sommerskyer, regn og eftertanke og bliver formidlet med en sjælden nærhed, der giver lytteren adgang til hjertets bagdør.